- Børnepool
- Gratis WiFi
- Pool
- Tilkøb halvpension
- Tilkøb morgenmad
Hyggeligt lejlighedshotel med god stil og masser af charme
La Caleta er et mindre, meget hyggeligt lejlighedshotel. Her finder du masser af fred og ro - kanarisk hygge og gæstfrihed. Lejlighederne er bygget i kanarisk stil og er meget velholdte - tæt på restauranter og indkøb.
Det fine og stilrene poolområde findes i hjertet af hotellet. Det virker næsten som en lille oase mellem bygningerne. Slentrer man en tur væk fra poolen, lægger man straks mærke til den velholdte have med de mange smukke blomster og planter. De grønne områder og poolområdet sætter virkelig et flot præg på hotellet.
På La Caleta er der en lille minigolfbane, som er gratis at benytte sig af. Så tag kampen op mod dine medrejsende med et sjovt spil minigolf.
La Caleta er et rigtig hyggeligt hotel - her findes ikke de store faciliteter, men hotellet er veldrevet og velholdt, og her oser af gæstfrihed. Hele familien vil trives her med det charmerende poolområde, de gode lejligheder og den fine beliggenhed. Et rigtig godt valg!
Sådan bor du på La Caleta
På La Caleta bor du i nydelige og rummelige lejligheder. Du kan vælge mellem flere lejlighedstyper:
2-værelses lejlighed Superior med balkon/terrasse: Fine lejligheder med egen balkon/terrasse. Lejlighederne er indrettet med stue, badeværelse, to værelser og køkken med køleskab, fryser, brødrister, kogeplade og det diverse nødvendige køkken udstyr. Derudover er lejlighederne udstyret med telefon, TV, gratis WiFi, safebox og te- & kaffefaciliteter. Når du bor i disse lejligheder har du parkeringsplads inkluderet. Der kan bo op til fire personer i lejligheden.
2-værelses lejlighed med balkon/terrasse: Fine lejligheder med egen balkon/terrasse. Lejlighederne er indrettet med stue, badeværelse, to værelser og køkken med køleskab, fryser, brødrister, kogeplade og det diverse nødvendige køkken udstyr. Derudover er lejlighederne udstyret med telefon, TV, gratis WiFi, safebox og te- & kaffefaciliteter. Der kan bo op til fire personer i lejligheden.
Pension
Opholdet er uden pension. Morgenmad og halvpension (morgenmad og aftensmad ekskl. drikkevarer til aftensmad) kan tilkøbes.
Er du afsted til nytår serveres der en gallamiddag (mod gebyr).
Mere om La Caleta lejligheder
Elevator er tilgængelig i to af fem bygninger, hvoraf den ene er i hovedbygningen.
Der kan forekomme flystøj.
Receptionen er åben fra kl. 7-23. Check-in er kl. 16.00 og check-out er kl. 12.00.
Man kan parkere på gaden, hvis der er plads.
Om hotellet
Afstand til busstoppested | 50 m |
Afstand til centrum | 4 km, Santa Cruz |
Afstand til hæveautomat | 100 m |
Afstand til lokalt centrum | 100 m |
Afstand til lufthavn | 2 km |
Afstand til minimarked | 150 m |
Afstand til strand | 850 m |
Aircondition | Nej |
Antal værelser | 62 |
Babyseng | Ja, kræver bestilling |
Byggeår | 2004 |
Børnepool | Ja |
Elevator | Ja |
Etager | 3 |
Hårtørrer | Ja |
Kaffe/Te faciliteter | Ja |
Køkken | Ja |
Køleskab | Ja |
Lejligheder | 62 |
Minigolf | Ja |
Pool | Ja |
Poolhåndklæder | Ja |
Reception | Ja |
Rengøring, pr. uge | 6 |
Restaurant | Ja |
Safebox | Ja, gratis |
Skift af håndklæder | 6 |
Skift af sengelinned | Man kan bede om det |
Strandhåndklæder | Ja |
Telefon på værelset | Ja |
TV på værelset | Ja, satellit TV |
Vaskeri | Ja, mod gebyr |
WiFi | Ja, gratis |